tirsdag den 28. oktober 2014

Quiz og stem med mobil eller computer på Mentimeter





















Mentimeter er et afstemningsværktøj, der fungerer godt qua lækkert design og en brugervenlig opsætning. Som andre lignende online-tjenester, kan man se resultatet af en afstemning i "real time".

Mentimeter fungerer fint til flg.:

1. Afstemninger generelt - fx på et møde med mange deltagere, eller i klassen.

2. I undervisningen - eleverne stemmer om det vigtigste (ord/begreb) fra lektien, og timen tager udgangspunkt i dette.

3. I undervisningen - eleverne laver quizzer til hinanden

4. Evalueringsværktøj.


Alt i alt er dette et smart lille værktøj, fordi man kan få elever/brugerne til at hurtigt at respondere her og nu, og fordi resultatet vises i et lækkert visuelt design.

Link: Mentimeter

søndag den 26. oktober 2014

PDF til iPad - scan, overstreg og kommentér

De fleste undervisere, der anvender en tablet, vil oftest gerne kunne strege og kommentere direkte i (pdf-)dokumenter. 

Sidstnævnte er en af de bedre anvendelsesmuligheder for tabletten i undervisningen, fordi man med eksempelvis opkobling til en projektor kan gennemgå tekster og billeder via et godt pdf-program, og dermed få mulighed for at kommentere direkte i pdf-filer på tabletten - synligt for alle. 

Jeg har været igennem mange pdf-programmer, de fleste gratis, og der er faktisk ikke mange, der kan "det hele". 

Men hvis man overgiver sig og investerer hele 65 kr. (2014) skiller ét PDF-program sig ud. Det er PDF Expert 5.  

Hvad kan programmet?
  • Man kan kommentere, understrege og farvelægge direkte i pdf-dokumentet - og ganske intuitivt og professionelt.
  • Synkronisering med andre tjenester er helt klart det store plus her - om det så er synkronisering via iCloud eller Google Drev eller Dropbox, så klarer programmet det.

    Det er faktisk ret smart, for så kan man nemt redigere i en tekst, og vælge enten at gemme den nye kommenterede og overstregede tekst som en ny fil (og derved sikre sig mod ændringer af den oprindelige fil), eller man kan vælge at overskrive originalen - i begge tilfælde er filen i en mappe man tilgå fra andre enheder. Det er jo næsten genialt.

Herunder salgsvideoen. Der findes dog mange videoer om programmet, bare googl løs.









torsdag den 14. marts 2013

Lav et fælles dokument i Google


Det er nemt at oprette et dokument, som eleverne kan dele og skrive i på samme tid - fx resultaterne af et gruppearbejde.
  1. Log ind på din SAG-mail
  2. klik på ’Drev’
  3. klik på ’Opret’
  4. vælg fx ’Dokument’
  5. Dokumentet er nu åbent. Klik på ’Del’ i højre hjørne.
  6. Navngiv dokument
  7. Klik på ’Rediger’ under ’Hvem har adgang’
  8. Vælg fx ’Alle med linket’ – under punktet ’Regler for synlighed’
  9. Vælg fx ’Kan redigere’ under ’Adgang’, hvis eleverne skal kunne skrive i dokumentet. GEM.
  10. Du får nu et link, som du kan give til eleverne – og de kan nu på samme tid skrive i dokumentet i timen. Du kan evt lægge arbejdsopgaven ind for oven – og lægge en tabel med et felt til hver gruppe.

ad 2

ad 3

ad 4

ad 5

ad 8 og 9









tirsdag den 12. marts 2013

Skærmdeling i matematik

falkoblog giver dette eksempel på, hvordan man med SCREENLEAP.com kan dele elevens skærm på egen computer.

Se videoen: https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=NlOz9-9rqcs

Det kan selvfølgelig overføres til andre fag :)

’Fotografer’ skærmbilledet – eller dele af det - på din MAC

SCREENSHOTS


Skal du fx gemme et skærmbillede – eller hurtigt vælge et udsnit af det der vises på skærmen, så kan det gøres med få klik:

1)  fotografer hele skærmen: Klik på CMD+Shift+ 3 på en gang. MAC’en tager nu et billede af skærmen og lægger det på dit skrivebord. Herfra kan du fx sætte det ind i et word-dokument – en 
manual ….

2) fotografer et udsnit af dit skærmbillede: Klik på CMD+shift+4. Du får en lille cirkel frem, som du kan trække ud over det område du vil fotografere. Når du slipper tasten lægges udsnittet på skrivebordet.



Læs om en land række andre genvejstaster på MAC:
http://support.apple.com/kb/HT1343?viewlocale=en_US&locale=en_US

PDF til word (office)

Har du et PDF dokument liggende, som du rigtig gerne vil arbejde lidt i, og helst med med word, så har du nu muligheden.

Gå ind på http://www.pdfonline.com/pdf-to-word-converter/

Tryk "vælg fil" og "convert", og vupti, så bliver det lavet om til et word dokument. De fleste gange går det godt, men der kan dog være sket lidt med formatet i konverteringen.

søndag den 10. marts 2013

Link direkte til et bestemt tidspunkt i en youtube-video



Hvis du ikke allerede viste det, så er der mulighed for at linke direkte til et bestemt tidspunkt i en youtube-video. Fremgangsmåden er meget enkel. Man finder det tidspunkt i sin youtube-fil som man gerne vil henvise til, sætter videoen på pause, højreklikker på videoen og vælger punktet "kopier videoens webadresse for tidspunktet". Den kopierede web-adresse (link) giver man så til eleverne og ved at klikke på linket slipper de således for at spole hen til det specifikke sted i videoen.